Mårup Østerstrand
Mårup Østerstrand Nord
Mårup Østerstrand Nord er det nordligste sommerhusområde på Samsø. Der er mange nye sommerhuse, og området ligger tæt på en af øens bedste badestrande. Der er et godt stinet til stranden i hele området. Husene mod øst ligger nærmest stranden, men til gengæld har husene mod vest udsigt over bakkerne – nogle med et kig til Nordby Kirke – og de nyder godt af meget smukke solnedgange. Området er meget børnevenligt, og mange huse er indrettet med børnefaciliteter.
Mårup Østerstrand Syd
Mårup Østerstrand Syd ligger øst for landsbyen Mårup. Området er tæt på en fantastisk god badestrand og har ligesom Mårup Østerstrand Nord et godt stinet til vandet. Området grænser op til Mårup Skov. I Mårup Skov må der ikke anvendes grill. Området er meget børnevenligt, og mange huse er indrettet med børnefaciliteter.