Feriepartner Samsø - sommerhuse på perlen i Kattegat
Feriepartner Samsø er et selvejet, lokalt bureau, som udlejer feriehuse over hele Samsø. Vi – Karina, Lars, Lene og Louise – gør meget ud af at kende vores huse og lokalområdet grundigt, så vi kan give jer kompetent vejledning både før, under og efter jeres ferie. Vi holder til centralt i Samsøs hovedstad Tranebjerg.
En ferie på Samsø starter med en lille, hyggelig sejltur. Øens kombination af afslappet stemning, badeliv og ferieaktiviteter gør den perfekt til en ferie i sommerhus. Naturen byder på stort set alt: På sydøen er der store løvskove, midt på øen har vi hede, og på den nordlige del finder I Nordby Bakker. På Samsø har vi cykelsti fra Tranebjerg i syd til Mårup i nord, og det giver cyklisterne en fantastisk frihed, når de kører rundt på øen. I kan læse mere om naturen her på vores lokale hjemmeside.
Vores enorme udbud af råvarer er verdenskendte i Danmark, og dem kan I nyde godt af på øens restauranter – eller I kan selv købe ind i boderne langs vejene og hygge jer med tilberedningen i feriehuset. Foråret byder på kartofler og jordbær, sommeren tomater, salater, majs og ærter, og i efteråret er der masser af rodfrugter og græskar.
Vi vil gøre alt - både før, under og efter - for at I får en rigtig god ferie på Samsø.
Lene Gylling og Lars O. Jensen
